Historien bag 2hjem.dk

Hun og hendes søster bor dels hos deres far og dels hos mig, og min første tanke var: Bare det bliver mit køleskab hun hænger sedlen på! Min næste tanke: AH-HA, det er sådan hun oplever sit liv. Og min sidste tanke: Det må vi gøre noget ved - alle de sedler! Derfor fandt jeg på at lave 2hjem.dk.

Mødelokalet

2hjem.dk er kort sagt et slags virtuelt mødelokale for familier med børn, der har to hjem. Begge forældre har adgang til at bruge samme kalendersystem, samme kontaktbog og samme adressebog. På den måde er al information om børnene samlet et sted. Det giver færre forglemmelser af og misforståelser om børnenes gøremål. Samtidig bliver børnenes liv og historie fastholdt.

Navnet 2hjem.dk var længe undervejs, og det var faktisk mine børns far (min x-mand), der fandt på navnet - og tak for det, Lars. Jeg synes, det er et godt navn, fordi det kort beskriver børnenes hverdag - de bor i to hjem. Det er præcis hjælp til koordineringen mellem vore børns to hjem, der er 2hjem.dk's fornemmeste opgave. Det drejer sig om ca. hvert fjerde barn i Danmark, der ikke bor sammen med begge forældre.

Missionen er altså ganske enkelt, at 2hjem.dk er med til at skabe sammenhæng mellem hjemmene på en nem og harmonisk måde. For godt nok har børnene to hjem, de er glade for, men de har kun ét sammenhængende liv.

Thursday, July 02, 2009, Administrator

EMKom, Kattesundet 1A, 5700 Svendborg Tlf. 2624 6731 - mail:emk@emkom.dk

Powered by umbraco